Lyt til artiklen:

Blomsterne breder sig

00:00
Hastighed: ???x
02:45

Abonnementsartikel

Det danske marklandskab vil se lidt mindre friseret ud til sommer og lidt mere vildt og blomstret.

Det skyldes, at der har været meget stor interesse for at søge en grøn ordning i Landbrugsstyrelsen, der giver tilskud til at plante bi-venlige blomster og planter på landbrugsjord og til at lade marker gro vildt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er i alt søgt om tilskud fra den grønne ordning Biodiversitet og Bæredygtighed til at dække godt 50.000 hektar af det danske landbrugsareal med bi-venlige planter, blomster og vildt græs.

Til sammenligning blev der sidste år søgt om tilskud til grønne projekter indenfor ordningen for 21.000 hektar landbrugsjord.

Den øgede interesse er godt for biodiversitet, insekter og planter:

- Det er virkelig gode takter. Jeg er glad for, at der har været så stor søgning til ordningen i år, for det er helt afgørende, at landbrugerne også hjælper med at sikre gode betingelser for insekter, dyr og planter, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen, Anna De Klauman.

Det er andet år, at de danske landbrugere har kunnet søge om tilskud til grønne tiltag på markerne fra de såkaldte bio-ordninger. Udover tilskud til blomster- og bestøverbrak og vildt græs, har landbrugere bl.a. kunnet søge om tilskud til at dyrke afgrøder, der kan bruges til plantemad til mennesker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er i alt fem grønne ordninger, og sidste år blev der samlet set søgt om tilskud til grønne initiativer med betydning for knap 400.000 hektar landbrugsjord. I år er der søgt om grønne indsatser med betydning for knap 467.000 hektar landbrugsareal.

De fem bioordninger

Biodiversitet & bæredygtighed, der skal medvirke til udvikle ny natur, give nye levesteder for dyr og planter og sikre flere fødekilder for vilde dyr på dyrkede landbrugsarealer. Som noget nyt har man i år kunnet søge om tilskud til såkaldt bestøverbrak. Dvs. til at så bivenlige-blomster og planter. Godt 24.700 hektar af de 53.800 hektar, der er søgt om støtte til i år går til planter og blomster, der skal styrke biodiversiteten.

Miljø- og klimavenligt græs, som bl.a. skal øge kulstofsoptaget og øge biodiversiteten.

Varieret planteproduktion, som skal øge variationen i de dyrkede afgrøder, det er godt for biodiversiteten og forbedrer jordens kvalitet.

Økologisk arealstøtte, som har til formål at øge det økologiske areal i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ekstensivering med slæt, som skal modvirke udfordringer med lavbundsjorde.